Serverene bag Domaene.dk
Ideel fysisk placering:
Datacentret til vore servere er placeret i et område med sikker afstand til andre omkringliggende bygninger, hævet over såvel evt. vandspejl, jordhøjde og isoleret således at måtte der ske oversvømmelser, røggasser fra brand i nærliggende bygninger eller slukningsvand ikke kan påvirke driften af serverne.
Bedre køling og ventilation:
Køleanlægget bag datacenteret bruger såvel traditionel køling og "frikøling". Her kan vi udnytte det danske klima til hjælp med at spare på diverse ressourcer til gavn for både kunder og miljøet. Samtidig har alle vores kvadratmeter i datacenteret hævet gulv. Hvilket gør det muligt at fordele den kølige luft meget effektivt og derved nedsættes risikoen for statisk elektricitet ved berøring i datacenteret.
Sikring mod strømsvigt og brand:
Vores dieselgenerator kan køre med 6 timers fuld normal drift af hele datacenteret, uden en optankning, i et tilfælde med strømsvigt. Generatoren er så kraftig at den også kan levere strøm til det normale elnet i og omkring datacenteret. Ligeledes sikrer Inergen brandslukningsudstyr at ilten fjernes fra rummet ved tilfælde af brand eller røgudvikling i generatoren.
Tyverisikring og overvågning:
Vi opfylder altid de strengeste krav til såvel fysisk som datateknisk sikring. Grunden er indhegnet med et højt metalhegn inkl. overvågning. Skulle ubudne gæster tiltvinge sig adgang, vil bevægelsesdetektorer omgående alarmere vagtpersonale inden de når frem til bygningen.
Sikkerhedspolitikken
Domaene.dk A/S datacenter får årligt kontrolleret vores sikkerhedspolitik af uafhængige revisorer fra Deloitte. Det er din sikkerhed for at vi gør det vi skriver, og skriver det vi gør. Du kan forespørge på erklæringerne på support@domaene.dk